Løsning af Schrödinger-ligningen for brintatomet

Brintatomet er et centralt system i kvantefysikken, der ofte bruges som model til at forstå atomers elektroniske struktur. Løsningen af Schrödinger-ligningen for dette atom er afhængig af problemets sfæriske symmetri og Coulomb-potentialet mellem protonen (kernen) og elektronen.


1. Schrödingers ligning i Coulomb-potentialet

Schrödingers ligning for en partikel med masse

mm

m i et centralt potentiale

V(r)=e24πϵ0rV(r) = -frac{e^2}{4pi epsilon_0 r}

V(r)=-4πϵ0re2 er givet ved:

22m2ψ+V(r)ψ=Eψ-frac{hbar^2}{2m} nabla^2 psi + V(r)psi = Epsi

-2mℏ2∇2ψ+V(r)ψ=Eψ

I sfæriske koordinater, på grund af den radiale symmetri, er bølgefunktionen

ψ(r,θ,ϕ)psi(r, theta, phi)

ψ(r,θ,ϕ) kan adskilles som:

ψ(r,θ,ϕ)=R(r)Ylm(θ,ϕ)psi(r, theta, phi) = R(r) Y_l^m(theta, phi)

ψ(r,θ,ϕ)=R(r)Ylm(θ,ϕ)

hvor:

  • R(r)R(r)

    R(r) er den radiale del af bølgefunktionen, der kun afhænger af afstanden


    rr

    r,


  • Ylm(θ,ϕ)Y_l^m(theta, phi)

    Ylm(θ,ϕ) er de sfæriske overtoner, der afhænger af vinkler


    θtheta

    θ og


    ϕphi

    ϕ,


  • ll

    l er det orbitale kvantetal, og


    mm

    m er det magnetiske underniveau.


Den radiale del opfylder en uafhængig differentialligning:

1r2ddr(r2dRdr)+[2m2(EV(r))l(l+1)r2]R(r)=0frac{1}{r^2} frac{d}{dr} left( r^2 frac{dR}{dr} right) + left[ frac{2m}{hbar^2} left( E – V(r) right) – frac{l(l+1)}{r^2} right] R(r) = 0

r21drd(r2drdR)+[ℏ22m(E-V(r))-r2l(l+1)]R(r)=0


2. Løsning af den radiale ligning

For at løse denne ligning indfører vi den dimensionsløse variabel

ρ=ra0rho = frac{r}{a_0}

ρ=a0r, hvor

a0a_0

a0 er Bohrs radius:

a0=4πϵ02me2a_0 = frac{4pi epsilon_0 hbar^2}{me^2}

a0=me24πϵ0ℏ2

Løsningen for

R(r)R(r)

R(r) er en kombination af eksponentielle funktioner og tilhørende Laguerre-polynomier:

Rn,l(r)=Nn,lρleρ/nLnl12l+1(ρ)R_{n,l}(r) = N_{n,l} , rho^l e^{-rho / n} L_{n-l-1}^{2l+1}(rho)

Rn,l(r)=Nn,lρle-ρ/nLn-l-12l+1(ρ)

hvor:

  • nn

    n er det primære kvantetal,


  • ll

    l er det orbitale kvantetal,


  • Lnl12l+1(ρ)L_{n-l-1}^{2l+1}(rho)

    Ln-l-12l+1(ρ) er tilknyttede Laguerre-polynomier,


  • Nn,lN_{n,l}

    Nn,l er en normaliseringskonstant.


For grundtilstanden (

n=1,l=0n = 1, l = 0

n=1,l=0), forenkles løsningen til:

R1,0(r)=2a03er/a0R_{1,0}(r) = frac{2}{sqrt{a_0^3}} e^{-r / a_0}

R1,0​(r)=a03​​2​e−r/a0​


3. Radial tæthed og sandsynlighed

Den radiale sandsynlighedstæthed, som beskriver sandsynligheden for at finde elektronen i en afstand

rr

r, er givet ved:

P(r)=R(r)2r2P(r) = |R(r)|^2 r^2

P(r)=∣R(r)∣2r2

For

n=1,l=0n = 1, l = 0

n=1,l=0, bliver denne sandsynlighedstæthed:

P(r)=4a03e2r/a0r2P(r) = frac{4}{a_0^3} e^{-2r / a_0} r^2

P(r)=a03​4​e−2r/a0​r2

Dette viser et eksponentielt henfald moduleret af en geometrisk faktor

r2r^2

r2. Denne kombination afspejler dualiteten mellem elektronens radiale lokalisering og sfærisk symmetri.


Fra brintatomet til generelle bølger: En universel nedbrydning

Løsningen for brintatomet bygger på en kombination af eksponentialer (

ere^{-r}

e-r) og polynomiske udtryk. Denne struktur er typisk i bølge- eller feltmodellering. En nøgleidé i matematisk fysik er, at alle bølger eller felter kan nedbrydes til summer af komplekse eksponentialer, svarende til Fourier-serier.


4. Nedbrydning af bølger i eksponentialer

Nedbrydningen af en funktion eller bølge

f(r)f(r)

f(r) kan generaliseres som summer eller integraler af formen:

f(r)=A(k)ekrdkf(r) = int A(k) e^{-kr} , dk

f(r)=∫A(k)e-krdk

hvor:

  • A(k)A(k)

    A(k) er en amplitude, der afhænger af


    kk

    k,


  • ekre^{-kr}

    e-kr repræsenterer en elementær komponent.


Denne idé er analog med Fourier-rækker, hvor periodiske funktioner udtrykkes som summer af

eiωte^{iomega t}

eiωt, men her håndterer vi ikke-periodiske eller lokaliserede funktioner.

I BeeTheory generaliseres dette princip til at beskrive enhver bølge eller felt ved hjælp af udtryk af formen

AekrA e^{-kr}

Ae-kr, der ikke kun omfatter kvanteløsninger som dem for brintatomet, men også modeller for tyngdekraft eller grundlæggende interaktioner.


Biteori og sammenfatninger af

eRe^{-R}

e-R

I BeeTheory er den centrale idé at udvide denne nedbrydning til alle bølgelignende interaktioner. Det ved vi godt:

  1. Elektromagnetiske bølger (løsninger af Maxwells ligninger) nedbrydes til sfæriske overtoner og eksponentialer.
  2. Kvanteløsninger for atomer bruger allerede eksponentielle baser som
    er/ae^{-r/a}

    e-r/a.


  3. Tyngdekraftsinteraktioner og potentialer som Yukawas (i partikelfysikken) modelleres med eksponentielle henfald.

5. Det universelle link: Enhver bølge som en superposition

BeeTheory foreslår, at enhver bølgelignende interaktion (det være sig elektromagnetisk, gravitationel eller andet) kan modelleres som en sum af udtryk

AeRA e^{-R}

Ae-R, hvor

RR

R generaliserer afstand eller en koordinat:

Φ(R)=iAiekiRPhi(R) = sum_{i} A_i e^{-k_i R}

Φ(R)=i∑Aie-kiR

Denne tilgang:

  • Forener klassiske løsninger (Maxwell, Schrödinger) og moderne løsninger (afskærmede potentialer som Yukawa),
  • Giver et forenklet billede af grundlæggende interaktioner,
  • Tilbyder en ramme til at simulere eller beskrive komplekse fænomener.

6. Udvidelse til alle bølger

  • Tyngdekraft: I kvantesammenhænge kan gravitationspotentialet ses som en sum af
    eRe^{-R}

    e-R-termer (en gravitationel screeningsmodel).


  • Kvantefysik: Kvantetilstande, som dem i brintatomet, viser allerede dette eksponentielle grundlag.
  • Kosmologi: Udsving i den kosmiske mikrobølgebaggrund eller gravitationsbølger kan udtrykkes ved hjælp af eksponentielle termer.

Ved at forene interaktionsmodeller gennem summer af e-Re^{-R}e-R tilbyder BeeTheory en generel ramme for modellering af alle former for bølger, uanset om det er i en kvante-, klassisk eller kosmologisk sammenhæng.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i denne teori eller udforske dens anvendelser, er BeeTheory designet til at give tilgængelige og kraftfulde modelleringsværktøjer til at forene fysiske fænomener under en fælles bølgebaseret ramme.